Rolando Benito er født i Napoli i Syditalien i 1958. Hans far var carabiniere i det italienske militærpoliti og bekæmpede mafiaen, men han blev dræbt af La Camorra, den napolitanske mafia, da Rolando var fire år gammel. Hans mor var nødt til at flygte med ham og valgte Danmark og Aarhus, hvor hun havde en dansk gift søster bosat. Her voksede Rolando op og fulgte i sin fars fodspor. Han begyndte på Politiskolen i København, hvor han mødte Irene, som han siden giftede sig med. De flytter ind i Irenes forældres villa i Højbjerg, da forældrene vil i noget mindre inde i midtbyen.
Rolando Benito får arbejde som kriminalassistent (som det hed på det tidspunkt inden politireformen) på Politigården i Aarhus, hvor hans kolleger kalder ham Roland. Familie og venner kalder ham Rolando, som er hans fødenavn. Jobbet hos Østjyllands Politi kaster ham ud i adskillige mere og mindre farlige efterforskninger, og mange ting i hans liv ændrer sig undervejs i serien.
Følg ham bog for bog og tag del i de mange udfordringer og nervepirrende oplevelser, han stilles overfor.
Rigtig god fornøjelse.
Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden, men selvfølgelig er det ‑ som altid i en serie ‑ en fordel at læse dem i den rigtige rækkefølge, da personernes liv udvikler sig fra bog til bog.
Rolando Benito serien er også udgivet på tysk, engelsk, svensk, finsk og polsk.
Læs en lille smagsprøve på alle bøgerne på ISSUU her >>>
Køb e-bøgerne, bøgerne og lydbøgerne som CD i Forlaget Farfallas webshop her >>>